Her finder du alt omKnallertkørekortKnallertkørekort

Beskrivelse

Vi afholder løbende kurser både til Knallertkørekort og til det obligatoriske førstehjælpskursus. Du må køre knallert, når du er 15, men færdselsloven siger, at du skal have et knallertkørekort, inden du kører ud i trafikken. Det gælder også, hvis du bare låner en knallert af en kammerat. For at tage knallertkørekort skal du tilmelde dig ungdomsskolens knallert-køreskole, hvor du bliver undervist i teori og køretræning. Kurset varer i alt 30 lektioner. Der køres både på bane og offentlig vej. Der er både en teoretisk prøve og en praktisk prøve som skal bestås. Udebliver du fra undervisningen i mere end fire lektioner kan du ikke gå til prøve og er derfor nødt til at skrive dig op til et nyt hold. For at kunne gå til teoriprøve skal du have bestået førstehjælp for knallertkører, som du også skal tilmelde dig. Du kan tage kurset hos os eller en anden godkendt instruktør. Kurset skal tages tidligst 1 år før teoriprøven. Du kan begynde undervisningen til knallertkørekort 6 mdr. før du fylder 15 år. Består du kurset, kan du få kortet på din 15 års fødselsdag. Undervisningen strækker sig over ca. 5 til 6 uger fordelt på både hverdagsaftener og eftermiddage efter skoletid samt weekender. Lærer: Arne H. Hartmann Sted: Viften

Hvor og hvornår

Vi holder løbende kurser; et hold om efteråret og 2 om foråret. Følg med her på siden. Der åbnes for tilmelding i god ti inden holdstart.
Undervisningen strækker sig over ca. 5 til 6 uger fordelt på både hverdagsaftener og eftermiddage efter skoletid samt weekender.
Lærer: Arne H. Hartmann
Sted: Viften
OBS: Der tages forbehold for ændringer.

Priser

Knallertkørekortet koster kr. 500,- som skal betales inden kursets start. Du skal også medbringe et godkendt pasfoto (45×35 mm). Hvis du ikke består prøverne skal der betales nyt gebyr (hhv teori og praktisk).